Semi-permanente bryn er en skånsom teknik, hvor pigment tilføres de øverste hudlag for at skabe et naturligt, fyldigt og ensartet udtryk. Har du gammel PMU eller en tatovering i brynområdet, skal du booke en separat konsultation, eller sende billeder på forhånd – har du for meget gammelt pigment, kan behandlingen ikke udføres, og jeg henviser i stedet til laserfjernelse.

Du skal forvente 1-3 touch up-behandlinger for at opnå et færdigt resultat. Herefter er der behov for løbende genopfriskning for at vedligeholde dine bryn.
Metoder
Forskellige metoder

Microblading

Manuel semi-permanent teknik, hvor pigment indsættes med mikroblade. Der tegnes hyperrealistiske hairstrokes ind i huden for et ekstremt naturligt look, uden brug af tatoveringsmaskine. Passer bedst til normal til tør hud, og til dig der allerede har hår på brynene, men ønsker lidt ekstra fylde.

Kombination

Kombinerer microblading og shading (tatoveringsmaskine) på den måde, der passer bedst til dine ønsker. Særligt velegnet hvis du typisk har flere hår i fronten af brynet end i halen, og gerne vil have lidt mere fylde og markering, hvor håret mangler.

Powder Brows

Giver et let makeup-look/skygge bag dine nuværende hår, udført med tatoveringsmaskine – bl.a. med mulighed for ombre-effekt, hvor brynet fader i start eller top. Markeringen tilpasses altid dine ønsker. Anbefales ofte til lidt mere fedtet hud, fremfor microblading.

Stephanie laver semi-permanente bryn

Obligatoriske touch up

Touch up er en efterbehandling, der sikrer dig et holdbart resultat. Den første touch up er obligatorisk og skal finde sted 4-6 uger efter første behandling – dog senest 10 uger efter. Overholdes tidsrummet ikke, er der i stedet tale om en genopfriskning. Vi booker gerne din touch up-tid sammen med dig, når du er inde til din første behandling.

Gammel permanent makeup

Har du tidligere fået lavet bryn hos en anden behandler, kræver det, at jeg først sætter mig ind i deres teknik og resultat, før jeg går i gang. Selvom farven er falmet, er der typisk stadig pigment tilbage i huden – ofte af en anden type end den, jeg selv arbejder med. I nogle tilfælde er det nødvendigt at få fjernet gammel PMU med laser først.

Genopfriskning

Helt individuelt, hvornår dine bryn har behov for en genopfriskning – det afhænger af hudtype, livsstil og meget mere. Nogle har behov efter 1 år, andre kan vente helt op til 2,5 år. Send gerne et billede, når du selv føler brynene er ved at forsvinde, så vurderer jeg dem. Jeg genopfrisker kun bryn, der er lavet hos mig.

Hvem er ikke egnet til semi-permanent makeup?

Der er en række begrænsninger, der kan udelukke dig fra at få en behandling. Læs listen grundigt igennem, inden du booker en tid.

Aflyser jeg din behandling på dagen, fordi en af nedenstående regler er overtrådt, opkræves 50% af behandlingens pris. Læs også vores generelle afbudspolitik.
• Du skal være fyldt 18 år
• Brug af solarium anbefales ikke i ugen op til behandlingen
• Fillers/botox i brynområdet: mindst 3 ugers mellemrum (anbefales at få bryn lavet først)
• Gravide må ikke modtage behandling – mindst 1 måned efter fødsel. Ammende bør vente, men kan afvige på eget ansvar med lægegodkendelse
• Ikke muligt ved hudsygdomme (fx psoriasis), keloid arvæv i brynområdet, eller generel inflammation/betændelse
• Medicinsk aknebehandling: mindst 6 måneder efter endt behandling
• Diabetes type 1/2 eller astma: muligt på eget ansvar med lægegodkendelse
• Ikke muligt ved lupus eller kræft
Klar til din behandling? Book din tid online i dag. Book tid

BERISON BEAUTY